F.A.Q

Mest stillede spørgsmål

 

Find de mest stillede spørgsmål her. Alternativt kan du altid kontakte os på mail: kontakt@businessparknord.dk eller på telefon: 98 37 22 37

Skal jeg betale for parkering?

Nej, parkering i Business Park Nord er gratis, uanset hvor mange medarbejdere I er. Dine gæster har også mulighed for at parkere på vores gæsteparkering tæt ved hovedindgangen. Også gratis.

Hvordan får jeg adgang til mit kontor udenfor åbningstid?

Ved leje af et kontor eller lager får alle en nøgle til lokalet samt et nøglekort til huset. På den måde har du adgang til huset 24 timer i døgnet og 365 dage om året.

Hvad indeholder huslejen?

Din husleje inkluderer leje, aconto vand, varme og el, internet, reception/lagerservice samt udgifter til fællesarealer ude som inde (f.eks. vinduespudsning, rengøring af toiletter, vedligehold af udearealer m.m.). Derudover er der fri adgang til brug af mødelokaler samt wifi i hele huset. Der kan tilkøbes rengøring og forplejning f.eks. morgen- og frokostordning til dine medarbejdere.

Må man ryge i Business Park Nord?

Business Park Nord er et røgfrit hus – både med hensyn til tobak og e-cigaretter. Der er opstillet to rygepavillioner – en på P-pladsen ved indgang M og en ved indgang G. Disse er til fri afbenyttelse og skal benyttes. Det er ikke tilladt at ryge ved indgangene eller smide skodder i buske eller bede.

Skal jeg selv sørge for forsikring?

Business Park Nord har en bygningsforsikring, der dækker brand og anden bygningsskade. Den enkelte virksomhed skal selv tegne forsikring for indbo og ansvar m.m.

Hvad er receptionsservice?

Receptionen er bemandet for at kunne tage imod gæster og hjælpe virksomheder med praktiske spørgsmål. Gæster eller lejere er altid velkommen til at sætte sig og læse en avis eller se TVNews i receptionsområdet. Som udgangspunkt kommer der kun gæster ind, som har en aftale med en virksomhed i huset. Det overlades til receptionen at skønne, om gæster skal spørges om deres ærinde. Gæster bliver ikke udstyret med gæsteskilt. Ingen virksomhed forventer, at der kommer folk (kunder) ind fra gaden uden aftale.

Hvad vil det sige at der er affaldssortering?

Business Park Nord har indført affaldssortering, hvilket betyder, at alt pap, papir og blød plastik skal sorteres fra og indleveres på koldlageret. I tilfælde af meget pap, papir og blød plastik, kan der sendes mail på lager@businessparknord.dk og bede om afhentning. Øvrigt affald som frugtaffald, kaffefiltre m.m. kan smides i vores tre affaldscontainere, som tømmes hver tirsdag formiddag. Elektronikaffald kan afleveres ved koldlageret (ind- og udleveringen).

Miljøspand til brugte batterier står i lille rum ved toilettet ved receptionen.

Er du i tvivl om, hvor du skal gøre af affald, så spørg gerne i receptionen eller direkte til Kenneth, resourceansvarlig i BPN.