Forside
 
Om
 
«
»
BPN-indgang.banner.jpg

Studerende og virksomheder gjorde kur

 

For tredje år i træk indtog engagerede studerende fra Aalborg Universitet og University College Nordjylland Business Park Nord i Støvring til Tour de Rebild, som skaber grobund for synergiske samarbejder.

Business Park Nord var mødestedet for 25 studerende og 15 virksomheder til det årlige Tour de Rebild-arrangement, som nu har løbet af stablen for tredje år i træk den 1. marts. Ud af de 15 virksomheder fra forskellige steder i Rebild Kommune, var fire virksomheder i Business Park Nord repræsenteret.

Tour de Rebild er arrangeret af Business Rebild. Formålet med Tour de Rebild er, at give anledning til direkte dialog mellem virksomhederne i Rebild Kommune og de mange engagerede studerende om mulighederne for bl.a. praktik- og projektsamarbejder. Et af kernepunkterne af Tour de Rebild er også, at fungere som øjenåbner for de studerende, da de store virksomheder ofte løber med al opmærksomhedens mens mange overser potentialerne i de små virksomheder.

Det kunne indehaver af Den Skaeve Vinkel, Janne Schmidt Nielsen, godt mærke: – Mange var ikke interesseret i en mindre virksomhed, da de ikke troede at de kunne udføre en rolle. Men jeg mødte nogle spændende personer, som faktisk ikke kom efter en praktikplads, men var mødt op alligevel – to var faktisk mødt op for at møde mig, så det var lidt interessant, siger Janne Schmidt Nielsen, som er i dialog med en færdiguddannet omkring jobpraktik.

Handelsvirksomheden Quantum var også med i Touren. Administrerende direktør Esben Nielsen fandt ikke sin virksomheds udkårne ved arrangementet, men fik til gengæld mere viden om hvad de forskellige uddannelser kan tilbyde. – Der var måske nogle, der var relevant i forhold til noget praktik, men det var først til januar næste år. Men arrangementet har åbnet vores øjne for nogle uddannelser, som måske kunne være interessante for os på sigt når vi skal ud og rekruttere.

Direktør for Dannozzle, Jan Eriksen, havde svært ved at gemme sin begejstring for arrangementet og de potentielrige studerende, han kom i kontakt med. Dannozzle har i sinde at gå i dialog med to af de studerende, der viste interesse for praktik i virksomheden. – Jeg synes det var et rigtig godt arrangement. Det er med til at styrke erhvervslivet og de mindre virksomheder herude, som har potentiale med hensyn til vækst og udvikling. Vi var i kontakt med syv personer, der rækker lige fra civilingeniør til kommunikation og marketing, udtaler Jan Eriksen.

Anne-Sophie Petersen er kandidatstuderende på Aalborg Universitet, hvor hun læser International Virksomhedskommunikation på 10. semester. Anne-Sophie var med i Tour de Rebild med det håb, at finde en potentiel arbejdsgiver efter endt studie. Hun fik ikke en konkret aftale i hus, men synes alligevel godt om arrangementet. – Touren er en unik chance for at komme i snak med forskellig virksomheder på et lidt mere ’personligt’ niveau, og der er gode chancer for praktikplads og studiejob, bemærker hun.

Business Park Nord var selvfølgelig også repræsenteret i Touren. Direktør Erik Rauff var meget positivt stemt for arrangementet, som gav mulighed for at møde ivrige og kompetente studerende. – Det var et rigtig godt arrangement. Arrangementer som Tour de Rebild er medvirkende til at bringe ny viden til virksomhederne, og viden og vidensdeling er netop et af vores overordnede mål som businesspark.

 

 

Kontakt os, hvis du gerne vil have hjælp til at finde den rette studentermedhjælp, praktikant eller projektgruppe!

 

Kontakt Business Park Nord

Business Park Nord A/S
Østre Allé 6
9530 Støvring

98 37 22 37
reception@businessparknord.dk


Tilmeld nyhedsbrev

Fornavn:
Efternavn:
E-mail:
Jeg vil:

Om Business Park Nord

Business Park Nord er et kontorfællesskab, som giver mindre virksomheder muligheden for en lang række erhvervs– og servicefaciliteter til en fornuftig pris.

Vi tilbyder lyse lokaler, fuldt udstyrede mødelokaler, receptionsservice, forplejning og en lang række andre services.
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.