Forside
 
Om
 
«
»
BPN-indgang.banner.jpg

Praktikanter kan deles midt over?

 

Hvad gør man, når man ser et stort potentiale i at have en praktikant, men enten ikke er nok fysisk til stede på sit kontor, eller generelt har for travlt til at have én med i hverdagen, hver dag? Man kigger tilbage på det, man lærte i børnehaven, og deles om godterne!

 

 

Det er i hvert fald hvad to af virksomhederne her i Business Park Nord har gjort. Ved et tilfælde fandt Marianne Køpke fra Marianne Køpke ApS multi-medie-designer-studerende fra University College Nordjylland (UCN), Jesper Nielsen, som passede perfekt ind i hendes virksomhed. Marianne Køpke er dog tit ude af huset i forbindelse med sin konsulentvirksomhed, og kunne derfor ikke se, hvordan hun praktisk set kunne have en praktikant i de omkring 2-4 måneder, som UCN-studerende skal ud i.

Men så fik hun den gode idé, at Jesper måske kunne ’deles i to’.

 

Teentusiasten Mette Svanberg, indehaver af Bohea, fik derfor tilbuddet om en ’dele-praktikant’. På den måde fik to virksomheder i Business Park Nord et arrangement på plads, der har betydet, at begge virksomheder har kunnet nyde godt af en kompetent medarbejder i flere måneder. Jesper Nielsen har under sit praktikophold blandt andet arbejdet med hjemmeside layout, kundetyper, grafik og webshop, samt løst diverse kommunikationsopgaver.

 

Mette Svanberg har tit haft praktikanter i sin virksomhed fra både Aalborg Universitet (AAU) og UCN. Hun har et par råd til virksomheder, der gerne vil have en praktikant ind. – Man skal først og fremmest tage udgangspunk i hvad man som virksomhed har af ønsker og behov, og så kan man bagefter skabe sig et indtryk af, hvilke uddannelser der matcher. Jo mere specifik man kan være omkring sine ønsker, jo lettere er det simpelthen, siger hun.

 

Også Marianne Køpke har haft praktikanter fra både UCN og AAU, og både hun og Mette Svanberg fremhæver det er vigtigt at finde den rette person, få forventningsafstemt og finde personen med den rette ’kemi’. Den rette praktikant er en rigtig god investering.
Af gode grunde til at få en praktikant nævner Mette Svanberg og Marianne Køpke blandt andet:

 

  • Ny viden til virksomheden.
  • Løsning af konkrete opgaver, som ellers måske ville koste mange penge eller som man måske ellers ikke ville få løst.
  • Afbræk i hverdagen, specielt hvis man er i enkeltmandsvirksomhed
  • Gratis kompetent arbejdskraft

 

– Jeg er af den holdning at vi skal hjælpe de studerende med at komme ud og blive klar til erhvervslivet. Jeg synes lidt, at man har en pligt til det, udtaler Marianne Køpke også. Praktikanter kan løse mange opgaver og hjælpe din virksomhed til videre udvikling. Vil du gerne have en praktikant, men synes du, at det virker som en jungle at finde den rette person på det rette studie? Så har vi folk, der kan hjælpe dig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Få hjælp til at finde den rigtige!

 

Business Rebild, som bor i Business Park Nord, er godt bekendt med både de relevante uddannelsesinstitutioner og de praktiske aspekter i forhold til praktikanter. Business Rebild, som selv har haft praktikant, kan være behjælpelige i forhold til at finde den rette uddannelsesprofil og personlighed til netop din virksomhed. Det kræver egentlig ’bare’, at man som virksomhed er klar over, hvilke opgaver man ønsker løst.

 

Praktik er en mulighed for fantastisk synergi, så kontakt Business Rebild hvis du gerne vil have hjælp til at komme godt i gang!

Kontakt Business Park Nord

Business Park Nord A/S
Østre Allé 6
9530 Støvring

98 37 22 37
reception@businessparknord.dk


Tilmeld nyhedsbrev

Fornavn:
Efternavn:
E-mail:
Jeg vil:

Om Business Park Nord

Business Park Nord er et kontorfællesskab, som giver mindre virksomheder muligheden for en lang række erhvervs– og servicefaciliteter til en fornuftig pris.

Vi tilbyder lyse lokaler, fuldt udstyrede mødelokaler, receptionsservice, forplejning og en lang række andre services.
OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.